-
1 halka
I substantiv1. glat føreII verbum1. glide, skride, faldeDet halkade bara ur mig (henne, honom)
Det for bare ud af mig (hende, ham)
-
2 halka
I substantiv1. glat føreFire busser kørte i grøften pga. det meget glatte føreII verbum1. glide, skride, falde (ofte med 'av, in, ner')Særlige udtryk:Det halkade bara ur mig (henne, honom)
Det for bare ud af mig (hende, ham)